Bornholm: Vang

 


   





kyst.jpg

Afsked og en ny begyndelse

Ved indgangen til det nye år måtte det står klart for de fleste, at brugsuddeler H. Colberg pr 1. april ville stå uden tog over hovedet samt uden noget at leve af.
Med mindre han havde et eller andet gemt i ærmet. Og selvfølgelig havde han det.

To store bomber!

Den ene bombe var Havørnen! (hvad den ikke hed den gang, forstås).
Han havde fået kik på Havørnen, der lå blot 50 meter og to huse længere nede ad bakken. Dér havde han tænkt sig at flytte ind med Hedvig og deres to små døtre. Men man skulle jo også have et levebrød, så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk og åbne en ny forretning - ganske vist som ubehagelig konkurrent for hans tidligere arbejdsplads, men hva', konkurrence er sundt, og man levede vel i et frit samfund.

Inden længe kunne alle i Vang ved forretningsmæssig skiltning på den nyerhvervede ejendom læse, at her havde Handelshuse ti Vang til huse. Og hvis man så' nærmere efter på dørens navneskilt, kunne man forvisse sig om, at her boede H. Colberg.

Måske havde ejeren af Havørnen, brugsforeningsformand og stenværksarbejder Johan Carlsen været en af dem, der stod i gæld til Colberg - hvem ved ?
Under alle omstændigheder solgte han sin ejendom til Colberg med udfærdiget skøde den 12. december 1904, tinglyst den 7. juni 1905.

Det indledtes med ordene: Undertegnede stenhugger Johan August Carlsen overdrager til hotelejer Holger Colberg matr. 106d ? for en købesum af 3080 kr.

Carlsen skulle uden vederlag have ret til at blive boende indtil 1. april 1905. Efter fradrag af pantegæld m.v. blev der i sidste ende et kontantbeløb til Carlsen på 1080 kr.

Sidst på året 1905 blev "Handelshuset" offentligt takseret til ikke mindre end 7.400 kr. Vurderingssummet kan umiddelbart virke noget besynderlig. Men der er en forklaring. Colberg, tidligere tømrer- og snedkermester, har i løbet af foråret og sommeren 1905 kastet sig over byggeriet af den tværgående huslænge for enden af den ene gavl på Havørnen med det formål at indrette sin nye forretning her. Noget lignende havde han jo tidligere præsteret i løbet af 3 - 4 måneder. og så langt, så godt.

Men havde der ikke stået at læse i skødet, at køberen var hotelejer Colberg? Jo. det havde sin rigtighed ! Det var bombe nummer to, Colberg rystede ud af ærmet.

Midt i al balladen havde Colberg haft øje for, at Nordbornholms lyksaligheder i stadig højere grad var blevet genstand for især tyske turisters opmærksomhed og yndest.

Det var nok forsøget værd at satse på et nyt hotel i området. Og den grund, hvorpå hotellet skulle ligge, havde han også haft tid til at kigge ud. Om det sted er der engang blevet sagt:
mellem Slotslyngen og Vang viger klippen noget tilbage og danner ligesom en bred terrasse, hvis yderste grænse mod havet dog 'meget stejlt ned Her ligger en skøn lille ejendom, et meget net hus med 5 a' 6 tønder land avlsjord og omtrent en tønde land skov.

Her skulle hotellet ligge. Ejeren af det nette lille hus, kaldet Finnedalshuset, var på det tidspunkt Jens Magilius Bendtsen. Måske kan der også her have været en eller anden økonomisk mellemregning . Hvad ved man ? I hvert fald frastykkede Jens MagiIius Bendtsen et mindre stykke af "Finneløkken" (matr. 96b m.fl.) til Colberg (okt. 1904), dvs. et par måneder tidligere end købet af Havørnen.

postkort.jpg

Under alle omstændigheder lå der allerede inden påbegyndelsen af Havørnens udvidelse et nyopført hotel vel nok hovedsageligt bygget i 1904 på den brede terrasse ved siden af det nette lille hus. Med den beliggenhed er der ikke noget at sige til, at hotellet kom til at hedde "Hotel Finnedalen”. Colberg må have haft nok at se til i denne tid.

Men ikke nok med det. Et lille årstid efter handelen med Jens Magilius Bendtsen, da det må formodes at hotellet stod helt færdigt, erhvervede Colberg i september 1905 en stor luns af Slotslyngen (forbi Egisdalen op til det skråløbende stengærde ved dyrefolden). Dette område, som ligeledes havde været ejet af Jens Magilius Bendtsen, ganske vist i fællesskab med tre andre, formentlig Vangeboere, stod nu til rådighed for hotellets gæester, bl.a. Finnens Top.

Det gik den rigtige vej for Colberg. "Handelshuset i Vang" drev han i tre års tid. Så skete der det overraskende, har man vel lov at sige, at Colberg indgik et mageskifte med ejeren af Kaggård, Peter Kjøller, kassereren for Brugsforeningen for Vang og Omegn, som nu åbenbart ville afprøve livet som købmand i Vang.

Altså flyttede CoIberg til Kaggård i 1908. Fra Kaggård et stykke nord for Vang var han nu i stand til at forsyne sit hotel Finnedalen med friske råvarer fra sit landbrug, og kunne i denne tid kalde sig både hotelejer og gårdejer.

Men allerede efter et par års tid solgte han Kaggård for i stedet at købe resten af den brede terrasse, Finneløkken, inklusive det nette lille hus, Finnedalshuset. I 1910 var Colberg i stand til at udvide hotellet med en større og højere tilbygning. Og således drev Holger Colberg med sin veludviklede næse for at gøre gode forretninger - Hotel Finnedelen i mere end et kvart århundrede !


  Bornholm
Ferie på Bornholm