Bornholm: Vang

 


   





Efter skilsmissen med Vang Brugs

handel1.jpg
Finnedal1.jpg

Man har lov at gå ud fra, at der i de tre år, da Colberg var nabo og konkurrent, næppe har hersket de allervarmeste følelser mellem Brugsforeningen for Vang og Omegn og opkomlingen Handelshuset i Vang.

Det fremgå af Brugsens forhandlingsprotokol, a man i denne periode 1905-1908 er overordentligt på vagt. Når man eksempelvis skulle fastsætte prisen på en vare som æg, måtte man passe på ikke at sætte prisen for højt, så folk går til Colberg og handler.

Eller nar man drøftede, om man skulle nægte medlemmer dividende, hvis de havde fået kredit. Så hed det, at man måttte vare sig for Colberg. Der var kamp om kunderne. Nægtede man at give kreditten, kunne den åbenbart fås hos Colberg !

Ganske anderledes blev det, efter at Colberg rykkede teltpælene op og flyttede til Kaggård. Han meldte sig omgående ind i Brugsforeningen !

Ikke alene optræder Colberg nu som almindeligt medlem, men ved et møde afholdt på "Krakgårds Minde ", den 3. decem­ber 1908 blev Colberg valgt til mødets dirigent ‑ og ydermere valgt ind i bestyrelsen som forretningsfører.

Nu lige på dette møde havde man diskuteret de sædvanlige problemer som kreditgivning og svind - det var man altså stadig ikke sluppet af med.

Da var der én i forsamlingen, der lod en syrlig bemærkning slippe ud, nemlig at Colberg som tidligere uddeler jo kendte til svind(!)

Colberg der som antydet skulle være en mand af beslutsomhed og præget af kontante svar, fyrede følgende salut af:
Jeger er her som privatmand, og Jeg forventer, at man respekterer privatlivets fred. Vi er ikke Frelsens Hær, hvor hver mand bekender sine synder.

Og det må man sige, hvad enten man kunne sympatisere med dirigenten eller ej. På dette punkt havde hotel- og Gårdejer Holger Colberg fuldstændig ret.

Frelsens Hær det var det i hvert fald ikke.


  Bornholm
Ferie på Bornholm