Bornholm: Vang

 


   





Erindringsglimt fra 20erne
v/Asta Nicolaisen

Den dag min mor bad mig om at løbe til Brugsen og købe en liter petroleum, turde jeg ikke sige nej på trods af, at jeg var rædselsslagen. Min tante havde nemlig lige fortalt, at Brugsen havde fået telefon, et frygteligt moderne skabinkel! Der var en tragt, man skulle snakke i, så hørte man stemmer mange mile væk, men den kunne også ringe og spy ild sagde man.

Tante var den faste budbringer, og da hun fortalte at der var nogen, der havde set en bil oppe på den store vej, var det dog forfærdeligt; men min mor og tante var enige om at, hernede kunne en bil aldrig komme, - det var meget beroligende!
Men det skulle blive værre! En stille sommerdag hørte vi en sær brummen, den kom oppe fra himmelen. Vi sprang ud, - meget rigtigt var der en flyvemaskine, den lignede en kæmpefugl, den vendte omkring en gang eller to, før den pludselig begyndte at tegne bogstaver på himmelen. P E R begyndte den. Vores nabo som hed Per til fornavn tog benene på nakken og kom i dækning i en fart, inden maskinen fortsatte til der stod PERSIL. Da sagde vor mor: ”Det er godt, vi er blevet så gamle, men hvordan skal det ikke gå vores børn”.

Den 91.årige forfatterinde har netop sendt sin nyeste bog til trykning. Det er en efterfølger til ”En mors blinde øje”, er på godt 300 sider og forventes til salg hos boghandleren inden jul. I vort julenummer vil vi bringe et uddrag.

HJK.


  Bornholm
Ferie på Bornholm