Bornholm: Vang

 


   





Tilbud man ikke kan afslå

Man kom nu ud for et rent lykketræf i skikkelse af en person, som det må man lade ham kendte sin besøgelsestid!
Det var den 26 årige Holger Colberg, der som det viste sig, havde tænkt på det hele og lidt til. Han kunne på mødet tilbyde at bygge et hus i løbet af 34 måneder, hvor brugsforeningen kunne have til huse. Der forelå en tegning til det samme formål. Hvor den var kommet fra melder historien ikke noget om.

Nar byggeriet var færdigt der regnedes med den 1. april 1898 skulle vareomsætningen kunne tage sin begyndelse.

protokolside-1.jpg

Brugsforeningen for Vang og Omegns forhandlingsprotokol

Her den første side, omfattende foreningens tre første møder i slutningen af 1897

Dertil behøvedes jo en uddeler, men også dette hverv tilbød Colberg at påtage sig, hvilket han med sin baggrund i faderens høkervirksomhed sikkert også var rigeligt kvalificeret til.
Kort sagt: lige det tilbud, det var meget svært at sige nej til. Her var en mand, som så ud til at kunne gøre fødslen let for foreningen. Hertil kom yderligere den fordel, at han havde tænkt sig, at han selv skulle bebo en del af huset, således at han kunne styre virksomheden på nærmeste hold, ligesom han altid ville være at træffe uanset vind og vejr.
Der var ikke noget at betænke sig på. Det var bare med at slå til med det samme. Altså blev det vedtaget på mødet, at denne sælsomme konstruktion skulle se dagens lys, nemlig at arbejdsgiveren, dvs. Brugsforeningen for Vang og Omegn skulle leje sig ind hos sin ansatte, dvs. uddeleren Holger Colberg, husets ejer og medbeboer. Vel nærmest den omvendte verden.

Foreningen accepterede en husleje per 240 kr. årligt ( jo det var dengang). Lejetiden skulle ifølge kontrakt være uopsigelig fra begqe sider i 5 år, efter den tid kan lejen opsiges fra en af siderne på halv års varsel
Også lønaftalen kom på plads ved samme lejlighed. Den lød i al sin enkelhed:
Uddeleren skal have 6 % af vareomsætningen (4 % løn, 2% svind).

Denne aftale minder en del om et system, der praktiseredes i foreninger i Nordvestjylland, som gik ud på, at der til varens fakturapris lægges en vis procentdel, hvoraf uddeleren skal afholde ikke alene sin egen løn, men også alle udgifter til fragt, svind, indpakning, renter af varelåne o. lign. Selve overskuddet ‑ og et sådant skulle der gerne være ifølge andelskonceptet ‑ skulle anvendes til afskrivninger, henlæggelser og ikke at forglemme: dividende !

I tilfældet Vang og Omegn var der selvfølgelig den årlige husleje at tænke på.


  Bornholm
Ferie på Bornholm